mandag den 26. januar 2015

VBK 2.0 - Singlekuren - uge 3 - Er der stadig vægttab?

Verdens Bedste Kur 2.0 - Singlekuren - Uge 3

3. uge med singlekuren er nu gået og jeg kan mærke at det begynder at blive anstrengende at følge en fast kostplan.
Bogen har en 4 ugers kostplan og lover et ugentlig vægttab på 1-2 kg.
Indkøbslisterne er på Bitz's egen hjemmesiden.

lazy girl workout

Nu er der gået 3 uger

Status: -0.8kg og -2,9 kg totalt
Næsten et helt kg er røget denne uge. Jeg føler det går meeeget langsomt, men sikkert.

Har jeg følt sult?

Jeg kan godt mærke at jeg begynder at give mere efter når jeg føler mig sulten og spiser udenfor kostplanen.
f.eks. kommer jeg til at tage en muslibar i stedet for en gulerod.

Er planen stadig nem at overholde?
Det er nu efter 3 uger blevet lidt trættende at skulle følge en fast kostplan. Det tager på energien at skulle overholde faste regler 24/7. 
Så jeg er automatisk begyndt at justere frokosten og aftensmaden til hvad jeg gider at lave eller til hvad jeg har af rester.
F.eks. lavede jeg i går laks med rodfrugter, ærter og bønner. Og det er ikke en opskrift i bogen men er i stedet min egen variant.
Et andet eksempel er at jeg f.eks. ikke lige gider stå og hakke hvidkål til min makrel til frokost, så tilføjer jeg i stedet et par skeer hytteost.
På den måde synes jeg det hele er blevet lidt mere overskueligt ved at jeg nu selv kan styre min madplan, fordi jeg nu ved hvad der er godt at spise og hvilke ting der er no-no.
Men jeg bruger stadig bogen til når jeg løber tør for inspiration og det er den god til :)

Dette er en lasagne uden lasagneplader men i stedet aubergine og knoldselleri som plader. Den var toppen!

Jeg må indrømme at jeg i denne weekend heller ikke har kunne holde mig fra at bage.
Det er en af mine yndlings hobbyer,
Så jeg benytter jo så muligheden til at prøve nye sunde opskrifter:

Jeg prøvede at lave nogle 

Halvsunde appelsin choko cookies


ca. 16 stk.
ingredienser:
1 æg
100 g farin ( tror jeg vil prøve med kun 50 g senere, da de var meget søde)
15 g smør
1 spsk revet appelsinskal
3 spsk appelsinsaft
100 g blendet havregryn (jeg glemte at blende mine)
15 g mørk chokolade

10 min ved 200 grader


I går gik jeg 8 km med min mor ved Tystrup sø og Suserup.
Fantastisk vejr!

 




Super smukt område!

Stay tuned!
xoxo

mandag den 19. januar 2015

Stenalderbrød med gojibær

Stenalderbrød med gojibær

stenalder brød med gojibær

Jeg købte tørrede gojibær i en kinesisk forretning den anden dag og besluttede at putte dem i et stenalderbrød. De er jo fyldt med alle mulige gode antioxidanter der styrker energien og immunforsvaret, hvorfor ikke putte dem i brødet :)

Ingredienser
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g græskarfrø
100 g solsikkekerner
100 g mandler
50 g gojibær
5 æg
1 dl olie (gerne olivenolie)

Fremgangsmåde
Bland alle frø, kerner, bær, æg og olie.
Dejen hældes med det samme i en brød form.
Hvis du ønsker et højere brød i forhold til hvor meget dejen fylder i formen, kan man folde noget sølvpapir som man kan lægge i enden af formen til at presse dejen højere.
1 time i 160 grader.


En lille video der viser hvordan jeg laver stenalderbrød. Mega nemt :D


Velbekomme :)

XOXO

VBK 2.0 - Singlekuren - uge 2 - Er der fremskridt?

Verdens Bedste Kur 2.0 - Singlekuren - Uge 2

Nu er der gået 2 uger med Bitz og Astrups VBK vol. 2.0 og hvordan er det så gået i forhold til uge 1?

Bogen har en 4 ugers kostplan og lover et ugentlig vægttab på 1-2 kg.
Indkøbslisterne er på Bitz's egen hjemmesiden.

Nu er der gået 2 uger

Status: -0.3kg
Ja 2. uges vægttab gik langt fra som forventet. Også selvom jeg i denne uge har trænet 3 gange (ca. 1 time pr. gang) i håb om at det ville speede processen op.
Men jeg har så også i denne uge valgt at måle mig flere steder på kroppen for at se en forbedring i cm.
I livet har jeg nemlig tabt ca. 7 cm og det motiverer mig mere.

Har jeg følt sult?
I forhold til uge 1 har jeg helt bestemt mindre sult som er et kæmpe plus.
Og min lyst til søde sager er stort set væk.
I den forbindelse har jeg samtidig har haft svært ved at vide om jeg altid skulle spise mængden der stod i madplanen og om jeg skulle spise alle mellemmåltiderne selvom jeg ikke følte mig sulten.
Jeg skrev derfor til Bitz og spurgte til råds:


Hvad har jeg lært indtil videre?
Blevet bedre til at styre mit madindtag.
Og jeg lærer stadig nye opskrifter fra bogen fyldt med proteiner.

Hvad synes jeg om bogen indtil videre?
Jeg er på ingen måde imponeret.
Jeg har stort set droppet alle min mellemmåltider i uge 2 uden at føle sult, plus jeg har trænet mere end hvad jeg plejer. Og alligevel har det kun ført til et vægttab på 0,3 kg.
Det er langt fra de 1-2 kg om ugen som bogen lover. Hvilket de også lover uden at man behøver at motionere. Øøøhh?

Ulemper
Der burde være en form for tilpasning af madplanen alt efter hvor høj ens BMI er.
Folk med højere BMI har sikkert sagtens kunne smide de 1-2 kg om ugen, mens folk med lavere BMI nok har det lidt sværere med den samme madplan.


Lidt billeder af ugens måltider:

kylling med spidskål og gulerødder
 Kylling med spidskål og gulerødder.
Et eksempel på nogen af de måltider der er for store
Du kan se opskriften og videoen til hvordan man laver denne ret her: http://vanessary.blogspot.dk/2015/01/kylling-med-spidskal-og-gulerdder-sund.html



chili con carne med spidskålchili con carne med rødkål
Chili con carne med spidskål og den anden er med rødkål.
Jeg er fann

Forskellige morgenmads måltider.
Den er en æggepandekage med havregryn, ost, skinke og tomat.
Den anden er to spejlæg på stenalderbrød med en skive skinke.
Skålen med frugt og skyr gemte jeg til senere. Igen et eksempel på nogen af de måltider der er for store.

kina i søborg kinesiske madvarer
Om lørdagen tog jeg en cykeltur til Søborg i blæsten og besøgte butikken Kina i Søborg, da jeg stadig manglede nogen specielle ting fra indkøbslisten som edamamebønner, wontondej, forårsrulledej og wasabi. Og så elsker jeg misosuppe :D
Så fandt jeg også tørrede goji bær som jeg kan bruge til mine morgenmåltider på skyren.

Vi må se hvordan uge 3 forløber.


 xoxo

torsdag den 15. januar 2015

VBK 2.0 Opskrift - Fuldkornsboller

Fuldkornsboller fra VBK 2.0




Jeg har den sidste uges tid afprøvet VBK 2.0 kuren og er blevet positivt overrasket over de nemme og anderledes opskrifter.

Læs om min 1. uge med VBK 2.0
Jeg lavede i går Fuldkornsbollerne fra bogen som forberedelse til uge 2 til når sulten melder sig eller som alternativ til rugbrødet, som man måske kan blive lidt træt af nogen gange at spise både til morgen, forkost og aften.

Madplanen fra VBK 2.0 uge 1


Fuldkornsboller

ca. 18 stk. 
(PAS PÅ med at lave dem for store. De mætter meget)

Ingredienser
½ l lunken vand
15 g gær
200 g fuldkornshvedemel
200 g speltmel (eller fuldkornsspeltmel)
250 g hvedemel
30 g havregryn
25 g Solsikkekerner
25 g græskarkerner
10 g salt

Fremgangsmåde
Opløs gæren i det lunkne vand.
Bland resten af alle ingredienserne i.
Ælt det godt sammen.
Det må godt klistre lidt.

Lad den hæve i mindst 2 timer. Eller lad den koldhæve natten over.
Form dejen til boller og lad dem hæve i ca. 30 min.

Bag bollerne i 225 grader i ca. 20 min.




Første måltid fra VBK 2.0 bogen
Et af de berømte mellemmåltider: gulerod med hummus
























Aftensmadmåltid: 2 æg med en dåse makrel på 1 skive rugbrød, en halv reven gulerod og en tomat



Jeg kommer til at lægge andre inspirerende opskrifter op fra bogen som jeg synes er værd at dele.
Stay tuned.

xoxo

tirsdag den 13. januar 2015

Forskellige leopard negle designs - DIY

Forskellige leopard negle designs - DIY


Hvis du tænker hvordan jeg laver det leopard mønster kan det læses på mit første indlæg om leopard negle

dette er nude leopard negle design
 Nude leopard negle design

Pink leopard nails with pink spots and white tips
Leopard negle med pink spots på french manicure design






dette er et grå leopard negle design
Grå leopard negle med hvide pletter og blandet designs




dette er grå leopard negle desing på fransk manicure
Grå leopard negl på french manicure negle design



lyserøde leopard negle med lilla spots


Lilla leopard negle med lilla glimmer negle

dette er hjemmelavet pink leopard negle med lilla spots - ligner tivoli negle
Synes også det er festligt med skrigende pink.
Det ser næsten helt tivoli agtigt ud :D

Find din indre leopard frem ;)

xoxo

p.s.
I må meget gerne dele mine negle designs på jeres Pinterest ved at køre musen over billedet

Kylling med spidskål og gulerødder - Sund mad til 1

Opskrift på kylling med spidskål og gulerødder


Ingredienser til 1 person
2 kyllinge overlår
80 g spidskål
2 gulerødder

Fremgangsmåde
Kyllingen krydres med diverse kryderier.
Steges i et fad på 200 grader i 45 min.
og yderligere 10 min. i 225 grader.
De hakkede gulerødder lægges i fadet med de sidste 10 min.
Imens det er i ovnen snittes spidskålen i fine strimler.
Anret og server :)




Således ser det ud når det kommer ud af ovnen:

Enjoy!
xoxo


mandag den 12. januar 2015

Verdens Bedste Kur (VBK) 2.0 - Singlekuren - 1. uge - Hvordan gik det?

Anmeldelse af Singlekuren - VBK 2.0

Verdens Bedste Kur 2.0
Før jul købte jeg denne bog i Føtex da jeg havde læst at den var lavet specifikt til singler. 
Den er skrevet af Christian Bitz og professor Arne Astrup så der også er en læges perspektiv indover.
Den fokuserer på en indkøbsliste der skulle være med til at undgå madspild som single og opskrifter med mængdeangivelse til 1 person. DET er da smart. Der skulle blandt andet også være fokus på at det ikke må være for dyrt at være på kur. Jeg brugte ca. 700 kr. den første uge, men der blev også købt mange basisvarer som diverse kerner, nødder, honning, ris og grønsager der også kan bruges i uge 2. 
Det har nok altid været min udfordring, det der med at begrænse sig. Så at få en opskrift der angiver præcist hvor meget jeg må få til de diverse måltider, bliver en stor hjælp.

Bogen har en 4 ugers kostplan og lover et ugentlig vægttab på 1-2 kg.
Indkøbslisterne er på Bitz's egen hjemmesiden.

Nu er der gået 1 uge

Status: -1,8kg
Jeg nåede næsten de 2 kg. så jeg er tilfreds indtil videre.

Hvad har været svært?
De der rugkerner, rugflager, grønne kikærter og tørrede blåbær har altså ikke været det nemmeste at finde. Ikke lige noget de sælger i Rema1000 og Fakta. Så jeg måtte bruge noget andet i stedet.


Hvad har været anderledes?
Pt. går jeg på kursus hver dag så jeg har hver aften skulle forberede min frokost og mine 2 mellemmåltider til næste dag.
Det har generelt været anderledes at skulle have så meget fokus på ALT hvad jeg spiser og veje alting. 

Har jeg følt sult?
Jeg må indrømme at sulten har jeg ikke kunne undgå, men den har ikke været så slem som jeg troede den ville være.
Det hjalp oftest med et stort glas vand eller en kop te.

Hvad har jeg lært indtil videre?
Jeg er helt klart blevet mere bevidst om effekten af proteinrig kost kontra mange kulhydrater, og mere bevidst om madens mæthedsfaktor. 
Jeg har også fået en bedre fornemmelse for hvor store portionerne må være.
Jeg har lært nogle bedre alternativer til morgenmaden. Det måltid har nok altid været min største synder. Så rart at lære nogle sundere alternativer, men stadig velsmagende.

Opskrifterne har været vildt nemme og noget jeg sagtens selv kunne finde på at lave generelt og fremover.

Nu starter uge 2 og kan næsten ikke vente med at skulle ud og købe ind efter den næste indkøbsliste. Det er lidt spændende når man ikke ved hvad den byder på :D

Jeg deler lige indkøbslisten til uge 1 her:

Indkøbsliste til uge 1 i “Verdens bedste kur 2.0″ 

 Brød
Fuldkornsknækbrød
Rugbrød
Fuldkornsbrød (1 skive, så hvis du ikke har en fryser, ville jeg nok springe dette over)

Grøntsager
Agurk 6 skiver
Gulerødder
7 citroner
Radiser
1 tomat
3 æbler
1 fed hvidløg
Ingefær (jeg brugte stødt)
2 chili
120 g vindruer
400 g spidskål
2 lime
2 pærer
1 peberfrugt
1 avocado
1 kiwi
150 g grøntsager til pizza

Æg og mælkeprodukter
13 æg
1 bæger hytteost
1 bæger skyr
Ost
½ l mælk

Krydderier, nødder og lign.
Sennep
Karse
Mandler
Persille
chiafrø eller hørfrø
Tørrede blåbær/rosiner
Kanel
Honning
Koldpresset rapsolie
Spidskommen
Dild
Mynte
Fishsauce
Basilikum
Æbleeddike
Æblemost
Rosiner

Kød og fisk
Torskerogn 2+2 skiver
1 dåse makrel i tomat
Kylling ca. 3 filetter
240 g laks
500 g hakket kalv/okse (til frikadeller)

Mel og gryn
Havregryn
1 ds. kikærter
400 g tørrede kikærter
200 g rugkerner
Brune ris
Hasselnødder
Rugflager
Græskarkerner
Fuldkornshvedemel
Hvedemel
Rugmel

Frost
Edamame bønner (jeg brugte bare ærter)

Diverse
150 g mørk chokolade
1 pk wontondej/filodej
Gær
¼ pizza


Følg med igen når jeg vurderer kostplanen i uge 2.

xoxo