torsdag den 15. januar 2015

VBK 2.0 Opskrift - Fuldkornsboller

Fuldkornsboller fra VBK 2.0




Jeg har den sidste uges tid afprøvet VBK 2.0 kuren og er blevet positivt overrasket over de nemme og anderledes opskrifter.

Læs om min 1. uge med VBK 2.0
Jeg lavede i går Fuldkornsbollerne fra bogen som forberedelse til uge 2 til når sulten melder sig eller som alternativ til rugbrødet, som man måske kan blive lidt træt af nogen gange at spise både til morgen, forkost og aften.

Madplanen fra VBK 2.0 uge 1


Fuldkornsboller

ca. 18 stk. 
(PAS PÅ med at lave dem for store. De mætter meget)

Ingredienser
½ l lunken vand
15 g gær
200 g fuldkornshvedemel
200 g speltmel (eller fuldkornsspeltmel)
250 g hvedemel
30 g havregryn
25 g Solsikkekerner
25 g græskarkerner
10 g salt

Fremgangsmåde
Opløs gæren i det lunkne vand.
Bland resten af alle ingredienserne i.
Ælt det godt sammen.
Det må godt klistre lidt.

Lad den hæve i mindst 2 timer. Eller lad den koldhæve natten over.
Form dejen til boller og lad dem hæve i ca. 30 min.

Bag bollerne i 225 grader i ca. 20 min.




Første måltid fra VBK 2.0 bogen
Et af de berømte mellemmåltider: gulerod med hummus
























Aftensmadmåltid: 2 æg med en dåse makrel på 1 skive rugbrød, en halv reven gulerod og en tomat



Jeg kommer til at lægge andre inspirerende opskrifter op fra bogen som jeg synes er værd at dele.
Stay tuned.

xoxo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar