mandag den 22. juli 2013

Dag 4 - Første arbejdsuge i Helmstedt! Nyt efternavn???

Hallo! Heute habe ich beim Beruf Eckhardt gearbeitet.

Ej helt ærligt, jeg er for træt til at snakke mere tysk i dag :D

Kl. 8 startede første arbejdsdag med at hilse på en maaaassse medarbejdere.
Til sidst spekulerede jeg over om jeg eventuelt havde fået en tysk efternavn.
Robert introducerede mig til alle ved at sige: "Sie ist Vanessa aus Dänemark - die Enkelin von Kongskilde (barnebarnet af Kongskilde)".
Hahah hver gange Kongskilde blev nævnt kunne de alle nikke genkendende, da de handler med Kongskilde i dag siden 50'erne. 
"NA JAAA - KONGSKILDE!"

Så jeg spurgte Robert om han have givet mig et nyt efternavn - Kongskilde? 
Det grinede han meget over :D
hehehe
Jeg er meget glad for at det er en familie der kan li' at lave meget fis med hinanden på en typisk den måde. Det meget rart og afslappende.

Jeg kan mærke at jeg slapper mere af nu med at tale tysk. Jeg har langsomt lyst til at sige mere.
Men det irriterer mig stadig at ofte er nød til at spørge hvad de sagde, fordi jeg ikke forstod det, og specielt når det er til nogen af medarbejderne jeg ikke rigtig kender :S

Men som sagt, første arbejdsdag, og jeg er blevet placeret i bogholder afdelingen sammen med alle damerne og en 18-årig pige fra sydafrika som har været der en måned men rejser næste uge.
Så ja, jeg har lært at lave kaffe og hvor det skal sættes hver morgen :)
Som den 18-årige pige sagde: "Kaffee sehr wichtig bei Eckhardt". :D

Men ja, ellers sidder jeg ved mit eget bord ved bogholderne og sortere regninger i nummerorden og i navneorden :D Og foldede 124 regninger og puttede dem i kuverter og frankerede dem :D
Skønt for mig der elsker at lave orden i mapper og papirer og elsker tal. Så ingen klager der.

Nå ja, jeg kørte på cyklen til arbejde. Det var dejligt i 30 graders varme :)

Jeg skal lige nævne at når kl. bliver 12 kører jeg og mine "plejeforældre" hjem og spiser varm frokost som fruen i huset naturligvis har været tidligt oppe for at forberede.
Vi fik Bratwurst med Kohlrabie (en form for kål) og kartofler :) Typsik tysk hehe



Derefter kører alle konerne normalt ikke tilbage til kontoret.
Så bliver de hjemme og gør husarbejde til manden kommer hjem.
DET, var jeg ikke lige vant til. Hannelore forklarede at der er meget normalt at kvinderne kun arbejder et par timer på kontoret om morgenen og kører hjem til frokost og bliver der.
DET er sgu lidt langt fra vores danske verden må jeg sige :D

Men jeg havde sagt at jeg gerne ville køre med tilbage til kontoret og arbejde videre, men vi var så de eneste 2 kvinder der var der :D Pudsigt :)


Kl. 16.30 kørte Hannelore og jeg ud at handle.
Første rigtige indkøbstur i et stort tysk supermarked :D
Real - hed det. DET kunne vi danskere altså godt lære noget mere af - store køleskranke med frisk kød, frisk fisk i alle arter og et kæmpe friskt oste udvalg. Og der stod selvfølgelig servicearbejdere ved hver skranke. Se DET lækkert!

Nå, det var lidt for i dag.
Tschüs!
xoxo





Ingen kommentarer:

Send en kommentar